Velkommen til Ligastat - version 0.20 unstable

Hjælp til avanceret søgning

Intro

Planen med denne side er at man skal kunne foretage avencerede søgninger på superligakampe. Med avancerede søgninger mener jeg at man frit kan kombinere alle mulige forskellige søgekriterier, men ikke kun ved at "lægge dem sammen", dvs finde kampe der overholder alle valgte søgekriterier.

Brugerinterfacet er elendigt, men det er fordi det primært skal fungere for mig selv. Jeg vil forhåbentlig snart få tid til at lave et nyt interface, som er lidt nemmere at gå til og ikke mindst pænere at kigge på.

På denne side kan du frit kombinere søgekriterier ved hjælp af logiske operatorer som "&" (og), "|" (eller), "!" (not), samt gruppere søgningerne ved hjælp af parenteser.

Eksempel

Dermed kan man f.eks. lave søgninger som:

Find alle kampe hvor enten FCK eller Brøndby er med, og hvor der bliver scoret mindst 5 mål, og udelad alle kampe hvor Esbjerg er med, og udelad kampe hvor der er mindre end 8000 tilskuere.

Sådan en søgning vil se sådan her ud:

( 1 | 2 ) & 3 & ! 4 & ! 5    Dvs ( 1 eller 2 ) og 3 og ( ikke 4 ) og ( ikke 5 )

Og tallene indikerer de forskellige søgekriterier
1: Kampe med FCK
2: Kampe med BIF
3: Kampe hvor der bliver scoret mindst 5 mål
4: Kampe med Esbjerg
5: Kampe med mindre end 8000 tilskuere

Gå til avanceret søgesiden med præcis denne søgning.

Brugerinterface

Jeg har ikke koncentreret mig så meget om at gøre siden nem at bruge for andre. Det kommer måske en dag.

Men lidt introduktionshjælp: Søgningskriterier tilføjes fra den pæne bunke af muligheder nederst på siden, og logiske operatorer tilføjes med de lodrette samlinger af knapper lige under den aktuelle søgning. De forskellige logiske elementer og søgninger kan flyttes rundt ved hjælp af knapper lige under tegnene.

Når man er tilfreds med søgningen, så klikker man vis kampe. Såre simpelt.

Aller nederst findes en "slet alt knap".

Send mig en mail hvis du har kommentarer, forslag eller lign.

©2006 Kristian Hougaard